To VVS-montører søges til serviceopgaver i KBH

04-04-2024

Vil du arbejde hos en el- og VVS-virksomhed, hvor din indsats bliver værdsat? Vi søger to VVS-montører til vores afdeling i Brøndby, hvor du bliver en del af et team, som hver dag kører ud til opgaver i Københavnsområdet. Her er fokus på det gode kollegaskab i alle kroge af organisationen, og vores administration hjælper til med den daglige koordinering af dine opgaver.

Hos FLD er vi samlet ca. 230 medarbejdere og er fordelt i fem sektioner i tre afdelinger på Sjælland. Du vil dermed blive en del af en mellemstor og solid håndværkervirksomhed, hvor vi både lægger vægt på faglighed og individet og desuden arbejder strategisk med CSR og bæredygtighed. Vi er en it-orienteret virksomhed, hvorfor du skal være indstillet på, at it indgår som en fast del af din hverdag.

Som VVS-montør hos FLD vil du være med til at gøre en forskel i afdelingen og overfor vores kunder. Du bliver en del af et centralt team i virksomheden, hvor kompetencer fra el- og VVS-verdenen hver dag mødes med ambitionen om at give vores kunder den bedst mulige oplevelse, når de handler med os. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens, og hvor positivitet, god håndværkerhumor, frihed under ansvar og sociale sammenkomster præger dagligdagen.

Om dig:
– Du har en VVS-faglig baggrund og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
– Du har optimalt 2+ års erfaring, men du må også gerne være “ny” og med masser af gåpåmod
– Du arbejder struktureret, har overblik og er it-minded
– Du yder høj service – også i pressede situationer
– Du har ambitioner, er åben og udadvendt og er klar til at gøre en forskel

Vi tilbyder dig:
– Et spændende job i en mellemstor, moderne og innovativ virksomhed, hvor gode ideer har plads til at vokse
– En alsidig hverdag med spændende opgaver og et godt socialt sammenhold
– Et fagligt stærkt team med gode kollegaer og samarbejde på tværs af vores øvrige sektioner
– Fleksible arbejdstider som kan kombineres med fritid og familieliv
– Pensionsordning og sundhedsforsikring

Vi ønsker de to stillinger besat hurtigst muligt, men venter også gerne på de rette kollegaer.

Ring til servicechef, Mike Berger på tlf. 26328953, hvis du mener, det kan være noget for dig. Er der potentiale, giver vi en kop kaffe til en snak om fælles ønsker og forventninger til dig og jobbet som VVS-montør. Vi glæder os til at høre fra dig!

To VVS-montører søges til KBH | FLD

Læs også

To VVS-montører søges til serviceopgaver i KBH

Vil du arbejde hos en el- og VVS-virksomhed, hvor din indsats bliver værdsat? Vi søger to VVS-montører til vores afdeling i Brøndby, hvor du bliver en del af et team, som hver dag kører ud til serviceopgaver i Københavnsområdet. Her er fokus på det gode kollegaskab i alle kroge af organisationen, og vores administration hjælper til med den daglige koordinering af dine opgaver.

Læs mere

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk