Bliv praktikant hos FLD

Uddannelses- og skolepraktik

Få en tryg uddannelsespraktik hos FLD

Vi har et stærkt praktik program, som sikrer dig en tryg og alsidigt forløb, på lige fod med kvalificerede og støttende kollegaer.

Med en uddannelsespraktik hos FLD har du gode muligheder for at danne dig lidt erfaring indenfor en lang række områder, som vil støtte dig og hjælpe dig på vej i din videre karriere. Vores praktikanter er fordelt på vores lokalafdelinger i hhv. Haslev, Brøndby og Køge.

Alle vores praktikanter deltager på lige fod med det øvrige team og indgår som en naturlig del af den daglige rutine med ansvar for egne opgaver. Du vil i høj grad opleve at blive inddraget i vores hverdag, ligesom vi også stiller krav til dig om at tage ansvar og initiativ, som kan bidrage til din egen læring og erfaringsdannelse.

Én praktikplads – et hav af muligheder

Som praktikant hos FLD får du den bedste start på din karriere indenfor en lang række områder. Du får alsidige kompetencer og indsigt i en moderne virksomhed.

Vi tilbyder praktik indenfor en række forskellige fag:

  • El & VVS
  • Økonomi & it
  • Kontor & administration
  • Markedsføring
  • Kommunikation
  • CSR, ESG & Bæredygtighed
  • E-commerce

Nomineret til ‘Årets Zealand Praktik’

Læs om hvordan Sarah skabte sit job gennem praktik og nominerede FLD til ‘Årets Zealand Praktik‘. Hun udviste vilje og gåpåmod, og på kort tid gik hun fra at være Multimediedesigner-praktikant, til at gøre sig selv uundværlig for os efter sit praktikophold.

Erhvervspraktik for folkeskoleelever

Er du folkeskoleelev, og kunne du tænke dig at komme i skolepraktik i en fremtidsdrevet og dynamisk virksomhed, hvor du får lov at være en del af arbejdsgangen? Her får du til lov at prøve kræfter med- og få indblik i el- og VVS-faget, og i hvad det betyder at være en del af et team.

Vi går op i, at vores praktikanter skal gå herfra med mere i rygsækken, end da de kom, og med udvidet horisont for hvad deres potentiale indeholder. Vores skole-praktikanter er indenfor VVS-service og el og er geografisk fordelt på vores lokalafdelinger i hhv. Haslev, Brøndby og Køge.

Som skole-praktikant skal du selv arrangere transport til mødested, madpakke og arbejdstøj (evt. sikkerhedssko).

Læs her under hvad en praktikplads hos FLD betød for Trine, Sarah og Daniel.

Jeppe Storm | FLD

En personlig sejr

Trine Thinggaard
Marketingassistent-praktikant i 2019-2020

Min praktik hos FLD var både lærerig og spændende. På min uddannelse var man i praktik i 8 måneder, så jeg havde mulighed for at afprøve min teori i praksis; de to begyndte at smelte sammen, og det var en gave at få lov at komme ud i en virksomhed og afprøve det jeg havde lært.

FLD var som praktiksted utrolig velforberedt og man kunne mærke at de havde gjort sig umage med at tage imod mig, og tænke i hvad der kunne gøre det fedt for mig at være i praktik. De tog det seriøst og med stort engagement, og der var altid hjælp at hente til både mine opgaver undervejs, og til min afsluttende opgave.

Praktikken hos FLD gav mig indblik i et arbejdsliv, og i at det var den rette uddannelse jeg havde valgt. Jeg voksede personligt i en kæmpe succes der kom af at prøve mig selv af. Jeg landede et rigtig godt sted, og i noget jeg godt kunne lide at lave. For mig var det en personlig sejr.

Lærling i FLD

Inkluderet i FLD's hverdag

Sarah Nielsen
Multimediedesigner-praktikant i 2021-2021

Finn L. & Davidsen/VVSPlus har været et virkelig godt sted at være i praktik. Jeg følte virkelig, at jeg blev inkluderet i deres hverdag og havde muligheden for at komme frem med mine idéer. Min praktik styrkede min uddannelse, fordi jeg fik arbejdsopgaver som jeg vidste noget om fra studiet, og det var rigtig godt. Her fik jeg lov at lave mange forskellige ting som havde noget med min uddannelse at gøre.

Praktikken har nok åbnet døre i bygge- og anlægsbranchen, fordi jeg fik øvet praktiske erfaringer. Det kan betale sig at tænke anderledes på tværs af brancher. Der er brug for IT alle steder.

Personligt gav praktikopholdet mig selvtillid, og en ballast som jeg kan bruge fremover. Det er dejligt at vide at det man laver gør en forskel, og bliver brugt til noget. Jeg kan klart anbefale at komme i praktik i en virksomhed, fremfor skolepraktik. Her får du håndgribelig erfaring i at arbejde sammen med andre.

Frederik Spiegelhauer | FLD

Et godt fundament og ny selvtillid

Daniel Bacher
Datanalyse-praktikant i 2022-2022

At være i praktik hos FLD har givet mig selvtillid fremadrettet. Min praktik var i forbindelse med min hovedopgave, hvor mit arbejde i FLD indgik direkte i min eksamenspræsentation, og fik stor ros. Arbejdet, som jeg havde lavet her, bidrog til spændende vinkler, og gav mig indsigt i hvor stor forskel, der kan være fra teori til praksis, når det gælder arbejdsmetoder og processer, trods at en uddannelse er erhvervsrettet. Det har jeg kunnet tage med mig, både til eksamen og i mit videre arbejde.

Under min praktik oplevede jeg en stor åbenhed, som gav mig et større indblik i virksomheden og dens mekanismer. Praktikken har givet mig et godt fundament af erfaring, og en portefølje som jeg har kunne tage med mig videre. Og så har forløbet givet mig en selvtillid til at imødegå nye udfordringer.

Nu er jeg ikke bange for bare at hoppe ud i tingene, og se hvad der kommer.

Læs også

Historie & organisation

Værdisæt

Talentprogram

Vil du i praktik hos FLD?

Din ansøgning skal være os i hænde senest 4 uger
før din uddannelses- eller skolepraktik starter.
Send os din ansøgning eller kontakt vores praktikansvarlige HR leder Malene Keldt
hvis du gerne vil være praktikant ved FLD:

 

Malene Keldt | FLD

Malene Keldt
HR Leder

Kontakt:
30 16 08 66
malene@fld.dk