Manglende vandtryk og totalrenovering hos Melstedhusene
Manglende vandtryk fik den gamle boligforening på Amager til at bestille en totalrenovering af de aldrende badeværelser. Processen har indtil videre været en god oplevelse for både bygherre og beboere.
I den københavnske forstadskommune, Tårnby på Amager, ligger Melstedhusene fra 1952, som er en del af boligforeningen, Lufthavnsparken. Beboerne i Melstedhusene havde over længere tid døjet med problemer med det varme vand og dalende vandtryk. Samtidig steg frekvensen af reparationer på de gamle installationer. Foreningen indså behovet for en totalrenovering af de gamle installationer. Med god erfaring fra Lufthavnsparken blev FLD udvalgt til at udføre arbejdet.
Totalrenovering af 120 badeværelser
Boligerne i de gamle ejendomme trængte generelt til fornyelse, så foreningen valgte, at ejendommenes i alt 120 badeværelser skulle totalrenoveres. Det var naturligt for projektteamet at invitere beboerne til at tage del i beslutningerne om de nye badeværelser. Sammen med ingeniøren planlagde FLD udførelsen af to prøvebadeværelser, hvor beboerne således kunne komme med deres input til valg af fliser og farver på interiøret.
Eftersom der er tale om en totalrenovering, rives boligernes badeværelser helt ned. Arbejdet i en bolig tager i alt seks uger, og beboerne er ikke genhusede i perioden, hvor deres bolig er berørt. Sagen kræver derfor konstant koordinering af fordeling af badevogne til beboerne, som skal følge takten med arbejderne og aflevering af boligerne.
Et smertefrit forløb for beboerne
Niels Schmidt, som er teknisk tilsynsførende på ejendommene, har et godt indtryk af forløbet: ”Processen med FLD har indtil videre forløbet ganske fint, og det har været smertefrit for vores beboere. Det er selvfølgelig ikke det mest sjove for beboerne med den slags arbejde i ens eget hjem, men vores beboere har fået en fin behandling af håndværkerne. Beboerne har generelt oplevelsen af, at de har kunnet få svar på deres spørgsmål og er blevet velinformerede”.
Det hører sjældenheden til, at en byggesag som denne forløber uden det mindste problem, men også her vurderer Niels forløbet som positivt: ”Hvis der har været noget, fx med støv i boligerne, har vi gjort opmærksom på det. Så er der blevet taget hånd om problemet med det samme. Det er så vigtigt, at vores beboere er tilfredse. De skal trods alt bo i det, imens vi andre kan gå hjem til fyraften”.
FLD forestod alle aktiviteter vedrørende beboerhåndtering i afdelingen. Beboerne fik bl.a. tildelt materialer og information om prøveboligerne. Herunder også information om renoveringens forløb sammen med de uddelte lovpligtige varslinger.
Læs også
Store Kongensgade
Med nye varmeanlæg og brugsvandsinstallationer blev de smukke, arkitektoniske ejendomme på Store Kongensgade fremtidssikret med respekt for fortiden… Læs casen her…
A/B Linoleumshuset
Fredningen af Linenoleumshuset stillede særlige krav om udførelsesmetoder og materialevalg, ved udskiftningen faldstammer og vandrør i ejendommen i 2021.. Læs casen her…
Kontakt os
Kontakt sektionschef for entreprise, Christian Nyborg:
Christian Nyborg
Direktør, Projekt
Kontakt:
30 16 08 76
Christian@fld.dk