FLD samler ind til Børnecancerfonden med #FodboldtrøjeFredag 2023
01-03-2023
Stå sammen med os, som en del af styrken mod børnekræft
Hver 2. dag er der ét barn i Danmark som får konstateret børnekræft. Det er ca. 200 børn, unge og deres familier om året, som pludselig oplever at deres tilværelse bliver sat på pause. Sygdommen kræver livsnødvendig, intensiv, og langvarig behandling. Mange børn får alvorlige senfølger for livet, og ar på både krop og sjæl. Det er ikke kun børnene som kæmper, men også deres familier, og pårørende. Vi er mange som har kræft inde på livet. Sygdommen kan pludselig opstå – og ramme os, vores familie, venner eller kolleger. Og for mange af os kan det føles som det mest sårbare når kræft rammer børn og unge. Det er en hjertesag for os i FLD at støtte op om børnene og deres familier, og bidrage med vores del, som en del af styrken mod børnekræft.
Ønsker du eller din virksomhed at bidrage til vores indsamling, kan i gøre det lige her.
FLD-holdet trækker i trøjen og samler ind til Børnecancerfonden med #FodboldtrøjeFredag
Fredag d. 3. marts trækker vi i trøjen hos FLD til #FodboldtrøjeFredag, for at støtte børn og unge i kampen mod kræft.
Vi ønsker at tage medansvar og støtte de børn, unge og deres familier, som er berørt af kræft. Vi har derfor startet en indsamling til denne hjertesag, som vi alle har nær, så vi kan være med til at skabe bedre vilkår for danske børn og unge med kræft.
I dag overlever 85% af de børn som rammes af børnekræft. Der har været enorme forsknings- og behandlingsfremskridt, men vi mener at vi alle kan være med til at gøre det endnu bedre.
Vi trækker sammen i trøjen, for at skabe opmærksomhed om vores indsamling til børnene, deres familier, og Børnecancerfondens livsvigtige arbejde.
Vi vil gerne vise børnene og deres pårørende at vi er en del af styrken, og at vi står skulder ved skulder med dem, i det som måske kan være deres livs hårdeste kamp.
Alle bidrag er værdsat, og går ubeskåret til Børnecancerfonden.
Dit bidrag hjælper direkte med:
– Børnekræftforskning
– Støtte til børn og unge med kræft, og deres familier
– Oplysning om børnekræft
Vil du være en del af styrken mod børnekræft sammen med os, kan du give dit bidrag til vores indsamling lige her.
Lad os gøre det vi er bedst til og sammen være styrken mod børnekræft.
TAK FOR DIT BIDRAG OG FOR AT GØRE EN FORSKEL
Indsamlingen løber frem til d. 26. marts, 2023.
Læs også
Vi søger en bogholderiassistent med flair for automatisering og teamwork
Har du øje for tal, arbejder detaljeorienteret og ønsker at være en del af en virksomhed i god vækst, og hvor professionalisme og sammenhold går hånd i hånd? Så er du måske vores nye bogholderiassistent.
VVS-beregner søges til fagentrepriser
Er du god til VVS og tal og er blandt de skarpeste knive i skuffen? Så søger vi dig som VVS-beregner til vores afdeling i Køge. Vi har nemlig travlt og mangler flere hænder til at hive de gode projekter hjem.