Kreative tiltag indenfor beboerhåndtering- og kommunikation forstærkede forholdet til beboerne
Hos det almennyttige boligselskab, fsb, skulle Bispeparken have renoveret vand- og afløbsinstallationer i samtlige boliger. Bebyggelsen, som er fra 1940 rummer 785 familieboliger samt nogle erhvervslejemål og en daginstitution.
Tilbage i 1940 begyndte man byggeriet af Bispeparken, som fra begyndelsen skulle give de dårligere stillet arbejderfamilier i København bedre boligforhold. I dag rummer Bispeparken en bred skare af beboere med hver sin historie. Bygningerne er omgivet af grønne arealer med flere legeområder, og der er god plads til at være den, man er.
Hurtigere arbejdsproces med præfabrikerede moduler
FLD blev udvalgt som entreprenøren til at gennemføre renoveringen af afdelingens vand- og afløbsinstallationer. For at forbedre arbejdsprocesserne og levere en komplet løsning havde fsb i samråd med FLD udvalgt modulløsningen, ”Modulett”, som er præfabrikerede moduler med helt skjulte installationer. Udover at det er godt for vores håndværkere at arbejde med disse modulløsninger, oplever vi altid store fordele for beboerne, da processen simpelthen glider bedre og går hurtigere med sådanne løsninger.
Særlig fokus på detailplanlægningen
Til Bispeparken hører også en række erhvervslejemål og en børnehave. Dette stillede store krav til detailplanlægningen, da renoveringen betød periodevise aflukninger for vandtilførslen. Arbejderne skulle derfor koordineres nøje, så lejemålene og daginstitutionen blev så lidt belastet af renoveringen som muligt. Bl.a. blev en del af vores arbejde i institutionen planlagt således, at størstedelen blev udført i ferieperioder og for erhvervslejemålene udenfor åbningstiderne og i weekenden.
Kreative tiltag indenfor beboerhåndtering- og kommunikation
Til Bisparken havde vi sammensat en bred vifte af tiltag indenfor beboerhåndtering. Både Covid-19 situationen og sammensætningen af beboere gjorde, at vi var nødt til at tilbyde flere former for aktiviteter og kommunikationsformer.
For ikke at mødes for ofte i store grupper blev der således af FLD udarbejdet en præsentationsvideo om byggesagen som alternativ til de store informationsmøder.
I videoen kunne beboerne bl.a. få information om byggeprocesserne, fremgangen i sagen og beboerkontorets åbningstider samt sætte ansigt på medarbejderne, mv.
Med de mange børn i området så vi en anledning til at møde beboerne på en anden måde. Derfor blev der arrangeret en børnedag, hvor FLD bl.a. havde lejet en is-bil med gratis is til børnene i Bispeparken. Det blev en stor succes og gav anledning til at møde beboerne under andre omstændigheder.
Læs også
Store Kongensgade
Med nye varmeanlæg og brugsvandsinstallationer blev de smukke, arkitektoniske ejendomme på Store Kongensgade fremtidssikret med respekt for fortiden… Læs casen her…
A/B Linoleumshuset
Fredningen af Linenoleumshuset stillede særlige krav om udførelsesmetoder og materialevalg, ved udskiftningen faldstammer og vandrør i ejendommen i 2021.. Læs casen her…
Kontakt os
Vi kan tage ansvar for din næste renovering af fx vandinstallationer.
Kontakt Direktør, Entreprise, Christian Nyborg:
Christian Nyborg
Direktør, Projekt
Kontakt:
30 16 08 76
Christian@fld.dk