Medarbejderne inviteres indenfor i ejerkredsen
13-12-2021
Gennem sit holdingselskab, LSH Holding, har Lasse Houengaard valgt at invitere medarbejderne indenfor i ejerkredsen af Finn L. & Davidsen A/S.
Den nye konstellation vil give medarbejderne mulighed for et samlet ejerskab på 20 % af Finn L. & Davidsen A/S. Alle medarbejdere – funktionærer som timelønnede – med minimum 5 års anciennitet inviteres med i ejerkredsen.
Om den nye konstellation udtaler Lasse Houengaard:
“FLD har gennem de sidste 3 år investeret kraftigt i fremtiden, og vores organisationen er blevet omstruktureret og udbygget til at kunne håndtere en fremadrettet vækst. Virksomheden har på flere områder været igennem en digital transformation både internt og eksternt og i særdeleshed drevet af vores digitale univers, VVSPlus, som er målrettet privatkundesegmentet. Samtidig har vi idriftsat en stærk plan for den personlige og faglige udvikling af medarbejderne i FLD med udbredelsen af vores kursustilbud under FLD Skolen samt vores ambitiøse FLD lærlingeprogram. Med øje for de gode indsatser, som allerede er lagt, og dem, som skal til i de kommende år, har jeg vurderet, at tiden er den rette nu til at få medarbejderne “med om bord”, fortsætter Lasse Houengaard.
Lasse Houengaard udtaler videre at: “Ledergruppen har lagt en yderst ambitiøs plan for Finn L. & Davidsen de kommende 4 år. En plan, som, udover vækst på de traditionelle nøgletal, indeholder et stort fokus på og yderligere investering i vores CSR-aktiviteter. Sidstnævnte indebærer bl.a. en målrettet støtte til De 17 Verdensmål. Med den lagte strategi føler jeg, at tiden er helt naturlig til nu at invitere medarbejderne til at blive medejere af virksomheden. Jeg glæder mig meget til at byde de nye aktionærer velkommen og sammen med resten af teamet at indfri vores strategi for de kommende 4 år”.
Læs også
Erfaren projektleder med CTS-baggrund søges til nøglerolle hos ALTEQ
På vegne af ALTEQ søger FLD en erfaren projektleder med solid CTS- og el-faglig baggrund, som trives i en alsidig rolle med både koordinering, kundedialog og teknisk indsigt.
Fra varm fjernvarme til smart fjernvarme – et paradigmeskift i fjernvarmenettet
Når fremløbstemperaturen i fjernvarmenettet gradvist sænkes til mellem 60-70 grader de næste 5-10 år, markerer det et vigtigt skifte i retning af et mere energieffektivt og klimavenligt forsyningssystem. Udviklingen er allerede i gang mange steder og bevæger sig mod det, der i stigende grad betegnes som lavtemperaturfjernvarme – eller 4. generations fjernvarme, om man vil. Varmetekniker, Lars Boye-Nielsen fortæller om udviklingen.
Kontakt os her
For spørgsmål vedrørende den nye konstellation i FLD kan Lasse Houengaard kontaktes:

Lasse Houengaard
CEO
Kontakt:
70 12 20 20
lasse@fld.dk