Med udgangspunkt i fælles værdier og stærke ambitioner overtager FLD virksomheden, B. Andersen & Lassen A/S

01-10-2024

FLD har den glæde at kunne meddele, at virksomheden pr. 1. oktober 2024 overtager B. Andersen & Lassen A/S. Overtagelsen markerer begyndelsen på et stærkt samarbejde mellem de to virksomheder, og her til morgen har vi budt velkommen til vores seks nye kollegaer på kontoret i Brøndby.

En stærk alliance
B. Andersen & Lassen A/S har rødder helt tilbage til 1945 og har i dag specialiseret sig i renovering, tagarbejde og ejendomsvedligeholdelse med særlig fokus på andelsbolig- og ejerforeninger samt ejendomsadministratorer. Virksomheden har opbygget et solidt ry for at levere kvalitetsarbejde i København og omegn, hvilket har gjort dem til en stærk spiller på markedet. Vi er derfor stolte af nu at kunne byde Michael Heinisch og hans medarbejdere velkommen til FLD.

FLD og B. Andersen & Lassen A/S deler ikke kun kunderne i AB & EF-segmentet, men også de samme værdier og tilgange til at drive virksomhed. Ejer af FLD, Lasse Houengaard, udtaler:

“Jeg har kendt Michael Heinisch siden 2005. For mange år siden sagde jeg til Michael, at han bare kunne ringe, hvis han fik lysten til at blive en del af noget større. Michael og hans kunder matcher 100 % FLD’s kernekundesegment. Han kommer desuden med seks dygtige medarbejdere inklusiv ham selv, og vi ser frem til et super samarbejde.”

Et godt match på både værdier og kunder
CFO hos FLD, Jesper Holmgreen Hansen, ser også store perspektiver i sammenlægningen:

“B. Andersen & Lassen og FLD er et rigtig godt match. B. Andersen & Lassen har deres primære arbejde i hovedstadsområdet indenfor REMOVE markedet hos AB, EF’er samt ejendomsadministratorer, hvilket er i fuldstændig tråd med FLD’s kundesegmenter. Udover at være et stærkt kundematch passer vores værdisæt rigtig godt sammen – både i forhold til, hvordan vi driver vores virksomheder, men også hvordan vi tilgår vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Michael har gennem hele processen haft et stort fokus på sine medarbejdere og kunder. Dette blev også tydeligt, da Michael og hans medarbejdere deltog i FLD’s partnerdag i Brøndby for nyligt, hvor de fik mulighed for at møde deres nye kollegaer.”

”En aftale er en aftale”
Medarbejderne fra B. Andersen & Lassen A/S vil blive en del af FLD’s store sektion, VVS København, som varetager kunderne i hovedstadsområdet. Sektionen drives til dagligt af direktør, Henrik Engelgaar, som med de nye kræfter også ser frem til øgede kompetencer i sektionen:

”Jeg kender Michael Heinisch fra tidligere år, hvor vi flere gange er stødt på hinanden gennem fælles relationer. Jeg kender ham som et godt menneske, hvor en aftale er en aftale. Vi får styrket sektionen og bliver stærkere og mere fleksible. Derfor glæder jeg mig meget til samarbejdet og har set frem til at byde vores nye kollegaer velkommen i dag.

En fremtid med flere kollegaer og nye muligheder
Ejer af B. Andersen & Lassen A/S, Michael Heinisch, udtaler:

“Jeg har kendt Lasse siden 2005 og har altid syntes, han er det, man kalder ‘et ordentligt menneske’. Han har nogle af de samme værdier som os. Vi lægger stor vægt på at gøre et godt stykke arbejde og komme til tiden. Det samme gør Lasse og FLD, så vi så os som et perfekt match. Samtidig ledte jeg personligt efter et rum og andre omgivelser til at tænke større tanker i – og vi ønskede også flere kollegaer. Begge ting får vi opfyldt hos FLD, og det glæder jeg mig til at tilbyde mine medarbejdere.”

Med overtagelsen fortsætter FLD sin vækst og styrker sine kompetencer indenfor især ejendomsservicebranchen, samtidig med at B. Andersen & Lassen A/S’ medarbejdere og kunder bliver en naturlig del af FLD’s fortsatte udvikling.

For yderligere information, kontakt:
Lasse Houengaard, ejer af FLD: Tlf.: 22101456 / mail: lasse@fld.dk
Michael Heinisch, ejer af B. Andersen & Lassen A/S: Tlf.: 40355511
Jesper Holmgreen Hansen, CFO hos FLD: Tlf.: 30151157 / mail: jesperhh@fld.dk

FLD overtager BAL

Læs også

VVS-beregner søges til fagentrepriser

Er du god til VVS og tal og er blandt de skarpeste knive i skuffen? Så søger vi dig som VVS-beregner. Vi har nemlig travlt og mangler flere hænder til at hive de gode projekter hjem.

Læs mere

FLD overtager virksomheden, B. Andersen & Lassen

FLD har den glæde at kunne meddele, at virksomheden pr. 1. oktober 2024 overtager B. Andersen & Lassen A/S. Overtagelsen markerer begyndelsen på et stærkt samarbejde mellem de to virksomheder, og her til morgen har vi budt velkommen til vores seks nye kollegaer på kontoret i Brøndby.

Læs mere