Ejer af FLD, Lasse Houengaard, modtager hæderspris
25-10-2019
24. oktober 2019 modtog ejer af FLD, Lasse Secher Houengaard prisen som Årets Regionale Temaprisvinder på Sjælland ved Årets Ejerleder 2019. Sektionschef Anders Spiegelhauer modtog prisen på vegne af Lasse Houengaard.
Torsdag skulle arbejdet med integration af virksomhedens værdisæt vise sig at bære frugt for ejer af FLD, Lasse Houengaard. Med en solid strategi og et stærkt fokus det sidste 1,5 år er det lykkedes at skabe et værdisæt, som i dag kendetegner den måde, FLD agerer både internt og eksternt:
Fra Licitationen.dk:
“Ejerlederen Lasse Secher Houengaard fra el- og VVS-virksomheden Finn L. & Davidsen A/S i Haslev blev torsdag aften hædret med prisen som Årets Regionale Temaprisvinder. Han får prisen for at have skabt en virksomhedskultur, hvor formål og værdier udgør en tydelig rettesnor – både internt og eksternt. Han fik overrakt prisen af PwC, Nykredit og Dansk Erhverv ved kåringen i PwC’s nye kontorlokaler på Eventyrvej i Ringsted.
Temaprisen blev i forbindelse med Årets Ejerleder 2019 overrakt for fjerde gang og hædrer den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, formål og værdier, og derigennem er lykkedes med at skabe konkurrenceevne og succes til inspiration for andre ejerledere.
– Lasse Secher Houengaard har med fokus på sin vision og mission skabt et værdisæt, der fremtræder klokkeklart, og som fornemmes tydeligt i både kulturen og den daglige drift i virksomheden, siger Lars Vagner Hansen, director i PwC i Ringsted, og fortsætter:
– Alle ansatte lever efter virksomhedsværdierne, som er udarbejdet af medarbejderne i fællesskab. Lasse har været drevet af procestankegangen og ønsket om målrettede resultater og har ladet sine ansatte gå forrest og selv ‘sat sig bagerst i bussen’ for at skabe det fundament, der nu udgør værdierne og kulturen i virksomheden.
Værdibaserede formål internt såvel som eksternt
Lasse Secher Houengaard har formået at få årets tema, formål og værdier, til at gennemsyre virksomheden både internt, men også eksternt, hvilket kommer til udtryk i de aktiviteter, der gøres for både medarbejderne og for samfundet i sit store hele:
– Lasse har fokus på at bidrage til dannelsen af fremtidens medarbejdere og tilbyder bl.a. lærlingeprogrammer, hvor nytænkning og forståelse inden for uddannelsesområdet er i fokus. Derudover vægter han efteruddannelse og udvikling af sine ansatte højt, og det er en af grundene til, at virksomheden og de 150 medarbejdere i dag har stor succes og går forrest inden for branchen, siger storkundedirektør i Nykredit, Peder Nitz, og fortsætter:
– Lasse tager også ansvar for samfundet og miljøet omkring sig. Med et stort antal CSR-projekter rettet mod socialt ansvar, bæredygtighed, lokalt netværk og humanitær støtte er virksomheden engageret i flere forskelligartede velgørende projekter og viser, at virksomhedsværdierne ikke kun er rettet mod det interne.
Hos Dansk Erhverv er markedsdirektør, Jakob Ullegård, enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2019 på Sjælland er Lasse Secher Houengaard:
– Lasse er en ejerleder, der investerer langsigtet og tænker innovativt. Han formår at udvikle sin forretning i en ellers traditionel branche med en vision om at gå forrest og med fokus på troværdighed, empati og frihed under ansvar at skabe værdi for sine medarbejdere og sine kunder. Det skaber vækst og udvikling, og det skal han som ejerleder anerkendes for, fremhæver Jakob Ullegård.”

Læs også
Succes ved RED-dag i Haslev
Vi har i FLD sammen med vores samarbejdspartnere REDdet overskudsmaterialer og sikret dem til genbrug, for at give dem videre til vores store RED-dag i Haslev d. 13 maj. Dagen var en stor succes, hvor vi havde fornøjelsen af 400-500 gæster som præsterede at rydde vores plads i Finlandsgade i løbet af blot 1 time.
FLD samler ind til Børnecancerfonden med #FodboldtrøjeFredag 2023
Vi hos FLD ønsker at tage medansvar og støtte de børn, unge og deres familier, som er berørt af kræft. Vi vil gerne være en del af styrken mod børnekræft, og trækker derfor i trøjen når vi samler ind til denne hjertesag som vi alle har nær, så vi kan være med til at skabe bedre vilkår for danske børn og unge med kræft.
Kontakt os her
Kontakt ejer af FLD, Lasse Houengaard, hvis du vil vide mere om, hvordan vi arbejder med vores værdisæt hos os.

Lasse Houengaard
Ejer og Adm. Direktør
Kontakt:
22 10 14 56
lasse@fld.dk