Vi mangler 2-3 VVS-montører til vores afdeling i Køge

01-06-2022

I Køge har vi samlet nogle af landets bedste og dygtigste håndværkere – og de kan nu blive dine kollegaer. Som VVS-montør i Køge tilbyder vi dig at blive en del af en god og solid afdeling, hvor du får en varieret hverdag med spændende opgaver. Vi har godt gang i ordrebøgerne og har akut brug for nye kollegaer, så du må gerne starte hurtigst muligt.

Du bliver en del af et fantastisk team og får en dagligdag med gode kollegaer og spændende opgaver. Som VVS-montør hos FLD i Køge vil du arbejde med opgaver på mindre byggesager indenfor renovering og nybyg primært på Midtsjælland. I travle perioder vil du kunne opleve at skulle arbejde på andre typer opgaver, så det er vigtigt, at du er alsidig. Vi lægger vægt på høj faglighed og ordentlighed og sætter pris på at levere et godt stykke håndværk.

Du vil opleve en arbejdskultur, hvor ikke to dage er ens, og hvor gode kollegaer altid er klar til at hjælpe. Du bliver del af en nytænkende håndværksvirksomhed på omkring 180 ansatte og med mere end 100 servicebiler på vejene. Samtidig garanterer vi god håndværkerhumor og altid med et smil på læben.

Det er vigtigt for os og vores kunder, at du er:
– Imødekommende og har godt humør med på arbejde
– Pligtopfyldende og møder til tiden
– Selvstændig og kan varetage opgaver på egen hånd
– Kundeorienteret og yder en god service

Er du klar til FLD, kan vi tilbyde dig:
– Et job i en moderne og innovativ virksomhed med en venlig og uformel omgangstone og et blink i øjet
– En alsidig hverdag med opgaver, der fordeler sig på såvel store som små projekter
– Gode udviklingsmuligheder med FLD Skolens brede kursusudbud samt vores Talentprogram
– At blive en del en kultur, hvor humor og sociale arrangementer sikrer et stærkt team

Læs mere om, hvordan det er at være montør hos FLD.

Bliv VVS-montør hos FLD

Læs også

VVS Serviceleder søges til København

Vi søger en VVS serviceleder til vores afdeling i Brøndby, hvor du skal lede VVS-arbejdet i et stærkt og kvalitetsbevidst team, som hver dag kører ud til opgaver i Københavnsområdet. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens, og hvor positivitet, håndværkerhumor og hyggelige frokoster præger arbejdskulturen og dagligdagen.

Læs mere

Kontakt os her

Det er vores afdelingsleder i Køge, Thomas Thyge, du skal tale med. Giv ham et kald på 40 25 48 01, hvis du er den rette til jobbet. Hellere i dag end i morgen. Vi glæder os til at høre fra dig!

Thomas Thyge | FLD

Thomas Thyge
Afdelingsleder Køge

Kontakt:
40 25 48 01
thyge@fld.dk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk