Vi søger endnu en VVS-montør til forsikringsafdelingen

07-2-2023

Vi er stolte af at kunne tilbyde vores kunder en forsikringsafdeling med flere fag under samme tag – og nu udvider vi endnu en gang teamet med en VVS-montør.

Som VVS-montør i vores forsikringsafdeling bliver du en del af et dygtigt team, som består af håndværkere fra el, VVS, tømrer og murer fagene samt byggeledere og skadebehandlere. Du får hurtigt frihed under ansvar og vil i høj grad være med til at planlægge din egen hverdag.

Du sætter en ære i god kundebehandling og godt håndværk og sætter pris på at kunne gøre en forskel for slutkunden i tæt samarbejde med resten af teamet.

Vores forsikringsafdeling er beliggende i Haslev og har eksisteret i mere end 15 år og har behandlet over 20.000 skader. Vi servicerer nogle af landets største forsikringsselskaber og gør det, vi er bedst til – at give både kunder og samarbejdspartnere den bedste oplevelse under et skadeforløb.

FLD har ca. 230 medarbejdere og er med vores 4 afdelinger placeret på hele Sjælland i flere sektioner. Du vil dermed blive en del af en god og solid håndværkervirksomhed, hvor vi både lægger vægt på faglighed og individet.

Vi kan tilbyde dig:
– En god og grundig opstart
– En arbejdsplads med et stærkt værdisæt
– Gode udviklingsmuligheder for dig via kursusudbud i FLD Skolen
– Sociale arrangementer, både i afdelingen og for hele firmaet
– Lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring

I et job som VVS-montør i vores forsikringsafdeling vil din dagligdag indeholde varierede opgaver. Du vil til alle opgaver have et tæt samarbejde med det øvrige team i forsikringsafdelingen, og vi har stor fokus på samspil mellem fagene for at opnå størst mulig effektivitet.

Vi forestiller os, at du er:
– Ansvarsbevidst og pligtopfyldende
– Mødestabil og fleksibel i travle perioder
– God til at arbejde selvstændigt og løsningsorienteret
– I besiddelse af en god ordenssans og kan fejlfinde
– Frisk på at have kundekontakt
– Måske erfaren med forsikringsopgaver, men det er ikke et krav

Vi har bilen klar til vores nye kollega, så tøv ikke med at kontakte os!
Henvendelse skal ske til Jonas Larsen, som er sektionschef for vores forsikringsafdeling. Giv ham et kald eller send en mail. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi søger en VVS-montør til forsikringsafdelingen | FLD

Læs også

Vi søger 2 elektrikere til KBH

Vi har stigende ordretilgang i el-sektionen og søger derfor 2 nye kollegaer til teamet. Du må gerne have et par års erfaring – men for os er mennesket vigtigere end CV’et. Så hvis du er skarp i pæren, læringsvillig og klar på at udvikle dig, så hører vi også meget gerne fra dig.

Læs mere

VVS-energispecialist søges til opgaver på Midt- og Sydsjælland

Til vores dygtige team i Haslev søger vi nu VVS-energispecialist til almindelige VVS-opgaver samt opgaver indenfor energioptimering som fx fjernvarmekonverteringer. Du vil indgå i et erfarent team med et unikt sammenhold og glade kollegaer. Dine opgaver vil være på Midt- og Sydsjælland.

Læs mere

Kontakt os her

Det er vores chef for forsikringsafdelingen, Jonas Larsen, du skal tale med. Giv ham et kald på 30 16 08 98, hvis du er den rette til jobbet. Hellere i dag end i morgen. Vi glæder os til at høre fra dig!

Jonas Larsen
Sektionschef, Forsikring

Kontakt:
30 16 08 98
jonas@fld.dk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk