Er du serviceminded, frisk og kan smile gennem telefonen? Så er det måske dig, vi søger til vores kundeserviceafdeling.

Du skal være med til at give vores kunder en professionel betjening af høj kvalitet og sammen med teamet koordinere administrative opgaver for vores kollegaer i marken.

Du kommer til at indgå i et friskt team, hvor det sociale i hverdagen vægter højt – gerne kombineret med et godt grin eller et skørt, spontant indslag. Men samtidig vil du også opleve en afdeling, som har stor betydning for resten af vores virksomhed, og som mange gange er med til at sætte det sidste punktum, når en intern såvel som ekstern sag skal løses. Du vil derfor være en vigtig del af virksomhedens ansigt både udadtil og indadtil. FLD er en dynamisk virksomhed, der hele tiden er under forandring, og det skal du være gearet til, for du bliver en del af processen.

Primære arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være besvarelse af interne og eksterne telefonopkald, men der vil også være sagsbehandling i vores økonomisystem, NAV, og via vores online univers, VVSPlus.dk. Der er til tider rigtig mange opkald, så du skal kunne lide at være på telefonen og kunne bevare overblikket, så opgaverne bliver fulgt helt til dørs. De administrative opgaver kan variere meget i løbet af en arbejdsdag, så det er vigtigt, at du kan arbejde alsidigt. Med din hjælp og assistance vil vores ”drenge” i marken ofte få besvaret en hel del spørgsmål, og kunderne vil opleve førsteklasses kundeservice måske efterfulgt af ”kan du have en god dag”. Samlet ser dine opgaver således ud:

  • Telefonbetjening af kunder og montører
  • Oprette sager og planlægge i kalenderen
  • Sagsbehandling af vores forsikringsopgaver
  • Arbejde i vores økonomisystem NAV
  • Forfaldende arbejde
  • Give en hånd med, hvor der er behov for det, fx ved planlægning af næste julefrokost

Arbejdssted og tidspunkt
Der vil være mulighed for at have fast base enten i Haslev på vores hovedkontor eller i vores Brøndby afdeling. Du må dog forvente at skulle ud i vores forskellige afdelinger efter aftale. Arbejdstiderne er fra 8-16 og fredag 8-15.30.

Ansøgningsfrist
Vores nye kollega i kundeservice skal være helt unik, så vi venter gerne på den rigtige. Derfor indkalder vi også løbende til samtale. Du søger stillingen ved at sende CV og ansøgning til teamleder, Marketing- og udviklingschef, Louise Heegaard via linket her under. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Louise.

Vi glæder os til at høre fra dig 🙂

Louise Heegaard

Marketing- og udviklingschef

louise@fld.dk
26848836

Læs om nogle af vores nuværende byggesager her

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk