Renovering af Sct. Jørgens Park – 2,5 år med beboerne i centrum
Renoveringen af Sct. Jørgens Park er i mål. Over 2,5 år har FLD gennemført en omfattende renovering af det store boligområde i Næstved – med solid projektstyring, stærkt håndværk og beboerne i centrum fra første dag.
Sct. Jørgens Park er et af de større renoveringsprojekter med hele 825 boliger, som FLD har gennemført på Sjælland de seneste år — og et projekt, vi er stolte af at se afleveret. Bag opgaven er et hold af håndværkere, der dag efter dag har arbejdet i beboede lejligheder, koordineret på tværs af fag og holdt tidsplanen — i et boligområde, hvor beboerne har levet og arbejdet, mens renoveringen foregik rundt om dem.
Projektstyring med hensyn til dem, der bor der
Store renoveringssager i beboede boligområder stiller særlige krav. Det handler ikke kun om at koordinere fagentrepriser og overholde tidsplanen — det handler om at skabe rammerne for, at et helt boligområde kan fungere nogenlunde normalt, mens vi arbejder os igennem det.
Projektchef Lars Bek Andersen, der har haft det overordnede ansvar for sagen, siger det direkte:
“Det handler om, at håndværkere har forståelse for dem, der bor i lejligheden. Det er vigtigt at sætte sig i beboerens sted — de laver noget andet til dagligt.”
FLD renoverer i omegnen af 2.500 lejligheder om året — størstedelen beboede, mens arbejdet pågår. Vi har den erfaring og de procedurer, der skal til for at løfte den type opgaver.
Fast beboerkoordinator gennem hele forløbet
Beboerhåndtering er en fast del af alle FLD’s entreprisesager. På Sct. Jørgens Park har beboerkoordinator Charlotte Rømer stået for kontakten til beboerne fra de første registreringer til den endelige aflevering.
En beboer i blok P satte ord på oplevelsen:
“Jeg har været så glad for de håndværkere, der har været her. Alle hilser pænt, og vi har været virkelig glade for jeres professionelle måde at håndtere denne renovering på.”
Charlotte Rømer deler samme oplevelse: “Jeg er glad og stolt over, at det har været en så dejlig og god oplevelse — det er vigtigt at vi skaber tryghed for beboerne, når vi arbejder inde hos dem.”
Mangelfri aflevering som mål
En hovedentreprise på den her størrelse involverer mange håndværkere, der skal arbejde koordineret — ofte i snævre lejligheder, hvor pladsen er begrænset og marginen for fejl er lille. Mangelfri aflevering er altid målet i FLD’s byggesager — en ambition vi arbejder systematisk mod med løbende dokumentation og kvalitetskontrol undervejs, ikke kun ved afleveringen.
Direktør for projekt, Christian Nyborg siger dette om store projekter som Sct. Jørgens Park:
“Når vi laver sager af denne størrelse, udføres der altid et par prøveblokke. Det gør vi fordi det er vi tester om tankerne bag projektet kan udføres i sin helhed eller der skal justeres i det. Herefter tilrettes alle tidsplaner en sidste gang, hvor vi nu ved at de kan følges 100%. Det gør også at vi får en rolig byggeplads med et fejlfrit byggeri helt frem til målstregen til alles tilfredhed.”
Har du en tilsvarende opgave på vej? Kontakt vores entreprisesektion for en uforpligtende dialog.
Vil du vide mere om, hvordan FLD arbejder med beboerhåndtering og -samarbejde? Læs mere her.
Christian Nyborg
Mail: Christian@fld.dk
Telefon: 30 16 08 76
Læs også
Vandkulturhuset
Vandkulturhuset på Papirøen Midt i Københavns havn på...