Ny sektionschef styrker vores El-afdeling

Vores El-afdeling gør klar til en travl fremtid med øget kundefokus og intensiveret forretningsudvikling. Torben Gram er pr. 1. april ny sektionschef for El og hans begejstring for opgaven intensiveres dagligt.

Indtil nu har en stor del af kapaciteten i vores El-sektion været optaget af interne projekter, noget der alle dage har været en stor styrke for FLD på såvel fag- som hovedentrepriser, for det letter en stor del af projektstyringen at have egne elektrikere lige ved hånden.

Fremtiden byder på et øget forretningsmæssigt fokus, hvor der arbejdes målrettet på at forstærke kontakten med eksterne kunder og i højere grad understøtte et selvskabt eksistensgrundlag. Derfor har vi ansat Torben Gram, som har erfaring med fra en række spændende stillinger, hvor netop kunder, medarbejdertrivsel og fælles målsætning har været toneangivende for hans medvirken til succes.

”Jeg brænder for at lede og udvikle menneskerne og forretningen, så det ene ikke overhaler det andet. Det er min opgave at sørge for, at det ene i stedet styrker det andet, og medvirker til en vækstvirksomhed, hvor forretningen bygger på andet og meget mere end bare at levere et færdigt produkt”, fortæller Torben Gram med henvisning til, at FLD allerede har en stærk profil som servicevirksomhed, hvor kunden er i fokus. Torben har uddannet sig indenfor erhvervsøkonomi og har i størstedelen af sin karriere arbejdet i krydsfeltet mellem ledelse og forretningsudvikling, hvilket giver en spændende ballast til hans oprindelige baggrund som elektriker og El-installatør.

Torben Gram er tilknyttet vores nye afdeling i Brøndby, hvorfra han skal lede og fordele arbejdet mellem lige nu 13 mand fordelt på el-installatører, elektrikere og lærlinge. Målsætningen er, at afdelingen udvides betragteligt over det næste år for at imødekomme den stadig større efterspørgsel på elektrikerarbejde både internt og eksternt.

Torben Gram bor til daglig i Taastrup, sammen med sin hustru og deres 3 drenge. Han er begejstret for de nye udfordringer, der venter ham i FLD, for han har savnet at udvikle medarbejdere og få team og strategi til at arbejde sammen mod et klart mål.

”Strategisk ledelse og forretningsudvikling er et af mine specialer og det er min erfaring, at man skal mestre den kombination, hvis man vil nå helt ud til kunderne. Vores brand skal tænkes igennem fra start til slut og det skal skinne igennem, at vi har tænkt over, hvorfor vi gør som vi gør”, forklarer en determineret Torben Gram, som har store forventninger til eksisterende succes, han nu er blevet en del af i Finn L. & Davidsen.

Uanset hvor stor eller lille din efterspørgsel på el-arbejde er, hører vi gerne fra dig, hvis du har brug for professionel hjælp.

Torben Gram og El-teamet er klar til at betjene dig. Kontakt Torben på 30 16 08 65 eller send ham en mail på torben@fld.dk.

Du er også velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis du ønsker tilbud på andre opgavetyper – vi sidder klar på 70 12 20 20.

 

Bliv FLD lærling – klik her