Med stræben efter at sætte det bedste hold

– søger vi en kvalitetssikringsansvarlig

Som en central nøgleperson i virksomhedens mange renoveringssager, er det vigtigt for os at få den bedste sparringspartner, der motiveres af at samle alle trådene digitalt. Du skal være med til at forme den konservative branche til nye digitale højder, hvor vi fremtidssikrer vores tilgang til god byggestyring igennem proaktiv kvalitetssikring.

Det er ikke et krav, at du kommer fra El- eller VVS faget, tværtimod vil vi rigtig gerne blive inspireret fra andre byggefag. Finn L. & Davidsen er en moderne virksomhed, der sætter kursen mod at være nytænkende, faglig kompetente og ikke mindst være en spændende virksomhed at arbejde i.

Vores virksomhed er i konstant vækst og udvikling, og er fordelt på 5 afdelinger, der dækker størstedelen af Sjælland, dog med de fleste aktiviteter i København. Vi er i dag knap 150 dygtige og engagerede medarbejdere.


Stillingen

Du får et udfordrende job, hvor du arbejder med forretningens kernekompetence. Du skal elske at have gang i mange sager og styre slagets gang, og så er det vigtigt, at du sammen med os vil sætte en digital dagsorden.

 

Dine ansvarsområder bliver

  • Oprette alle vores byggesager i digitale kvalitetssikringssystemer
  • Deltage i projektgranskning af byggesager før opstart
  • Deltage i opstartsmøde på pladsen med leverandører, formænd og byggeledere
  • Deltage i projektgennemgang på pladsen med rådgiver
  • Support til byggeledelse og formænd, samt underentreprenører
  • Stikprøve af kvalitetssikring på pladserne
  • Færdiggørelse og aflevering af kvalitetssikring, drift og vedligeholdelse i samarbejde med vores marketingafdeling samt byggeledelse

Din profil

Du kan med dine kvalifikationer, skabe et godt samarbejde på pladserne både internt, men også med vores eksterne samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at du med din erfaring er med til at skabe en konstruktiv arbejdsplads til gavn for alle implicerede parter.

  • Du er uddannet bygningskonstruktør, VVS teknikker, VVS installatør eller anden teknisk baggrund
  • Du har erfaring inden for kvalitetssikring på større byggepladser
  • Du er digital forankret og har arbejdet med kvalitetssikring digitalt
  • Du er systematisk og grundig
  • Du er som person serviceminded, positiv og besidder et højt drive
  • Du motiveres af at være tæt på forretningen og levere gode resultater, også når det skal lykkes inden for en kort frist
  • Du kan genkende dig selv i vores kerneværdier; Vi holder ord, vi går forrest, vi passer på hinanden, vi gør hinanden bedre, vi gør det vi er bedst til
    – Det er grundstenene i vores arbejde og adfærd!

Lyder stillingen spændende, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning inden den 15. august 2018, hvorefter vi vil indkalde til samtaler.

Er du mere nysgerrig, så kan du kontakte indehaver Lasse Houengaard på 2210 1456 eller lasse@fld.dk

Læs om nogle af vores nuværende byggesager her

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk