FLD_20090604_094_small

Det kan være svært som boligejere at vide, hvor man skal starte, hvis man ønsker at energirenovere sit hus. Men det bliver nemmere nu. Hos Finn L. & Davidsen har vi uddannet os til BedreBolig rådgiver, og vores rådgiver kan hjælpe husejere med at renovere sig til en bedre bolig og en lavere energiregning.

Nu bliver det nemmere at få en bedre bolig og en lavere energiregning, og der er stort potentiale for mange husejere. Boligejere, der vælger at energirenovere, får øget komfort og bedre indeklima, når de kommer af med træk, kulde og fugt. Energistyrelsen vurderer, at størstedelen af boliger opført før 1980, har stort potentiale for energiforbedringer, da både tag, vinduer og isolering ofte ikke er tidssvarende. Ydermere er der besparelser at hente på varmeregningen og renoveringen kan øge boligens salgsværdi.

BedreBolig er en ny landsdækkende ordning, der gør det nemmere for boligejere at energirenovere deres huse og Finn L. & Davisen er nu en del af en ordning. Kim Pedersen er vores BedreBolig rådgiver, og han har arbejdet med energiløsninger i mange år. Som BedreBolig rådgiver har han gennemgået særlig efteruddannelse hos Energistyrelsen og således en blandt kun få rådgivere på Sjælland, med denne målrettede ekspertise. BedreBolig rådgiveren kan gennemgå boligen fra kælder til kvist, og rådgive om hvilke investeringer, der giver besparelser på energiregningen, og hvilke investeringer, der bedst tjener sig hjem.

Fra tanke til projekt
En renovering af boligen kan virke som et uoverskueligt projekt for enhver husejer. Tilbud skal indhentes og håndværkere skal koordineres. Men som BedreBolig rådgiver tilbyder Finn L. & Davidsen også projektstyring og byggeledelse, hvis man har behov for det. Og netop håndtering af byggesager er vores største force hos FLD.

”Et renoveringsprojekt kan godt være en stor mundfuld for en almindelig dansk familie. Men vi gør den slags hele tiden og ved præcis, hvordan vi får det til at glide nemmest, og til mindst muligt besvær for familien, som hurtigst muligt skal tilbage til deres hverdag. Og vi kan hjælpe i nøjagtig det omfang kunden ønsker det og har behov for det”, fortæller Kim Pedersen BedreBolig rådgiver hos Finn L. & Davidsen.

Læs mere om BedreBolig ordningen på Energistyrelsens hjemmeside.

 

Kim Pedersen

Kim Pedersen

BedreBolig rådgiver

 kim@fld.dk
70 12 20 20

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk