Værløse: Fjernvarmekonvertering i Hesselbo
I boligafdelingen Hesselbo i Værløse, tæt på en af Nordsjællands smukke skove, er vi i gang med at påbegynde en omfattende konvertering fra gas til fjernvarme. Hesselbo er kendt for sin karakteristiske arkitektur med hældende tage og gule vingetegl – og inden længe bliver området også kendt for sin energivenlige varmeløsning.
135 boliger får fjernvarme
Projektet omfatter i alt 135 boliger – herunder rækkehuse, enkeltværelser og lejligheder i ét og to plan – som i løbet af sommeren og efteråret 2025 får installeret fjernvarme. FLD’s afdeling i Køge har ansvaret for opgaven, med afdelingsleder Thomas Thyge i spidsen. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Torkil Laursen, som er tilknyttet som rådgivende ingeniørfirma. På selve sagen vil der være tilknyttet to svende og en lærling.
Fokus på miljø og socialt ansvar
Som ved andre fjernvarmeprojekter indsamler vi de gamle pumper og returnerer dem til Grundfos’ Take Back-program. Her bliver pumperne adskilt manuelt i Grundfos’ flex-afdeling, som beskæftiger medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Det betyder, at vores arbejde ikke blot bidrager til en grønnere energiløsning – det støtter også sociale indsatser og skaber meningsfuld beskæftigelse.
Derudover har vi indført en ny emballagefri ordning med vores leverandører af fjernvarmeenheder, hvilket mindsker mængden af emballageaffald og skaber en mere bæredygtig byggeproces.
Dialog og samarbejde med beboerne
Første beboermøde er allerede afholdt, hvor Thomas Thyge præsenterede projektet og FLD’s rolle. Her fik beboerne mulighed for at stille spørgsmål og lære os bedre at kende.
Vi glæder os til at komme i gang med projektet og ser frem til at levere en stabil og klimavenlig varmeløsning til Hesselbos beboere.
Læs også
FLD samler ansvaret: Jesper Holmgreen Hansen tiltræder som CEO
FLD gennemfører nu et planlagt skifte i direktionen. Jesper Holmgreen Hansen, der hidtil har været CFO & COO, tiltræder som CEO. Samtidig træder Lasse Houengaard ud af den daglige drift og fortsætter som arbejdende bestyrelsesformand.
Vi søger en projektchef med teknisk overblik og ledelseskraft til VVS-projekter
Som projektchef hos FLD vil du stå i spidsen for en central forretningsenhed og få stort ansvar og indflydelse. Vi søger dig med stærke lederevner, solid erfaring med VVS og et godt greb om både økonomi og projektstyring. Stillingen er geografisk placeret i Køge.