El- og VVS‑tjek i andelsboliger – samlet gennemgang og dokumentation
FLD tilbyder et samlet el- og VVS‑tjek målrettet andelsboligforeninger, administratorer og professionelle aktører, som ønsker en ensartet, dokumenteret og driftssikker gennemgang af installationerne i forbindelse med salg, overdragelser eller generel statuskontrol.
Vi gennemfører både el- og VVS‑tjek på ét besøg. Den samlede gennemgang tager typisk 1–1,5 time, hvorefter der udarbejdes en detaljeret rapport.
En systematisk metode til sikker og ensartet kvalitet
Vores teknikere arbejder ud fra en fast, struktureret metode, der sikrer høj faglig kvalitet og gennemsigtighed for både administrator og forening.
Gennemgangen omfatter synlige installationer samt udvalgte stikprøver i boligen – altid i overensstemmelse med gældende lovgivning og standarder.
Dette giver et klart og professionelt beslutningsgrundlag for både forening og administrator.
Kontakt os på 70122020 for at bestille et el- & VVS-tjek.
Med en fast aftale om levering af el- og vvs-tjek til jeres boligforening med FLD er I sikret en kompetent samarbejdspartner.
Se også
Indhold i et el‑tjek
El‑tjekket omfatter stikprøver på de synlige el‑installationer. Der udføres typisk 5–6 stikprøver i hver bolig, herunder:
– El‑tavler og sikringspaneler
– Funktionstest og måling af fejlstrømsafbrydere
– Materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag
– Lavvoltsinstallationer
– Kontrol af elinstallationens generelle tilstand
– Vurdering af risiko for berøring med spændingsførende dele
– Vurdering af risiko for elektrisk stød
El‑rapporten omfatter ikke:
– Skjulte installationer bag lofter, vægge eller møbler
– Udendørs installationer (f.eks. havebelysning)
– Hårde hvidevarer og andre brugsgenstande
– Vurdering af om installationen er tidssvarende
– Bagatelagtige forhold som almindeligt slid uden funktionel betydning
Efterfølgende udbedringer – én samlet samarbejdspartner
Hvis rapporten viser behov for udbedringer eller reparationer, tilbyder FLD naturligvis efterfølgende:
– Et uforpligtende tilbud
– Professionel udførsel af autoriserede teknikere
– Effektiv koordinering og klar dokumentation
Dette sikrer foreningen og administrator en samlet proces med minimal kompleksitet og tydelig ansvarsfordeling.
Vi kan håndtere både enkeltboliger og større serier af boliger, hvis der ønskes en standardiseret model for hele ejendommen eller porteføljen.
Indhold i et VVS‑tjek
VVS‑tjekket baseres ligeledes på stikprøver af de synlige installationer, hvor vi kontrollerer:
– Mulige ulovlige installationer, herunder installationer til vaskemaskine, opvaskemaskine, brusekabiner og gasinstallationer
– Funktionsafprøvning af armaturer, bruser, afløb m.m.
– Kontrol af køkkenvask, håndvask, toilet og bad
– Gennemgang af radiatorer, radiatorventiler og termostater
VVS‑rapporten omfatter ikke:
– Skjulte installationer i lofter, installationsvægge eller lukkede kasser
– Kloakinstallationer eller installationer uden for bygningen
Klausuler
– Rapporten må ikke anvendes af andre end rekvirenten uden skriftlig tilladelse fra FLD.
– Rapporten er gyldig i 12 måneder fra udstedelsesdato.
– Gyldigheden bortfalder ved ejerskifte eller ved enhver ændring i installationerne.
– Et nyt installationseftersyn kræves for at genoprette gyldighed.
Forbehold
– Vi udarbejder kun el- og VVS‑rapporter for andelslejligheder.
– Rapporten gælder kun for den rekvirerende part.
– Gyldighed bortfalder ved ændringer i installationerne.
– Rapporten er gyldig i 12 måneder, medmindre ovenstående forhold gør den ugyldig.
Kontakt os for et el- & VVS-tjek
FLD er specialiseret i driftssikre og dokumenterede gennemgange af installationer i andelsboliger.
Vi hjælper både administratorer og foreninger med en samlet løsning, der sikrer compliance, kvalitet og gennemsigtighed.
Kontakt os for booking eller yderligere information på 70 12 20 20.
