FLD Årsrapport 2024-2025
– et spændende år med styrket fundament og nye skridt fremad.
Vi har glæden af at præsentere vores årsrapport for regnskabsåret 2024/2025, som vi er stolte over – og som vidner om et år med både udfordringer og fremgang for vores forretning.
Fornyet mission
Vi har fornyet vores mission, så den tydeligere afspejler, hvem vi er i dag – og hvordan vi gerne vil drive vores forretning fremadrettet:
Vi driver en ansvarlig og innovativ teknikforretning, der leverer driftssikre og energieffektive installationer – til gavn for kunder og klima.
Missionen er vores fælles løfte – både til hinanden og til omverdenen. Den skal kunne mærkes i vores handlinger, vores samarbejde og vores løsninger.
Strategiske opkøb og organisatoriske ændringer
Vi har i år igen udvidet vores geografiske tilstedeværelse med opkøbet af Sørens Blikkenslagerforretning i Slagelse og indgåelse af partnerskabet med Alteq i Roskilde. Samtidig har vi omlagt organisationen til tre hovedsektioner: VVS, El og Projekt, hvilket styrker samarbejdet og skaber mere smidige processer.
Fokus på bæredygtighed og energivenlige kundeløsninger
Vi har fastholdt en stærk bæredygtighedsstrategi i kombination med øget fokus på kundeløsninger inden for energieffektivisering, vand- og varmeprojekter og intelligent bygningsstyring. Vi har forstærket vores indsats inden for social bæredygtighed bl.a. med engagement i Ungeløftet – ligesom vi har mere end halveret vores sygefravær.
Højdepunkter fra året
– Forlængelse af rammeaftaler med bl.a. Albertslund Kommune – med bæredygtighed og kvalitet i centrum.
– Stor aktivitet i forsikringsafdelingen med 30 % flere opgaver og udvidelse af fagområder.
– Projekter som elinstallationer for Køge Stadion og fjernvarmekonverteringer i Bjæverskov, der understøtter den grønne omstilling.
– Netop indgået aftale om renovering af vandinstallationer og faldstammer i hovedentreprise for Den Sønderjyske By etape 1 på Frederiksberg i samarbejde med rådgiver, Ingeman Fischer.
– Adskillige andre vundne sager med spændende projekter og rammeaftaler for bl.a. Refsnæs Synscenter, VGP Greve Main, Sundparken, Bo Vita, Domea, Bag Haverne, m.m.
Tak til medarbejdere og kunder
Af hjertet tak til vores dygtige medarbejdere for den store indsats, alle har ydet i årets løb. Vi har alle løbet stærkt, men har vist, at vi i fællesskab kan løfte selv de tungeste opgaver. Samtidig takker vi vores loyale kunder for den store tillid, vi er blevet vist.
Forventninger til 2025/2026
Vi ser frem til et år med fortsatte strategiske opkøb samt en forventet omsætningsvækst på over 10 %.
Læs også
Ambitiøs VVS’er søges til vores forsikringsafdeling
Til vores velfungerende forsikringsafdeling på Sjælland har vi brug for endnu en ambitiøs VVS’er til at hjælpe vores forsikringskunder med rørskader, vandskader og de følgeskader, der kan opstå i bygninger. Til gengæld giver vi dig en struktureret arbejdsdag og gode ansættelsesvilkår.