Danfoss ECL Portal

Hvad er ECL?

Danfoss ECL er en elektronisk vejrkompenseringsregulator udviklet af Danfoss. ECL bruges til at styre varme- og brugsvandsinstallationerne i ejendomme, virksomheder, offentlige bygninger eller private hjem. I daglig tale er Danfoss ECL 310 en moderne lovpligtig varmestyring.

ECL kan tilpasses med en lang række applikationer
samt følere, som tilpasser varmebehovet i ejendommen efter udetemperaturen. På denne måde har ejendommen
en sikkerhed for, at det i forhold til vejret, er den rigtige temperatur, som sendes op mod beboernes radiatorer.

Danfoss ECL hjælper også til bedre afkøling på fjernvarmen, og på den måde energioptimeres fjernvarmeforbruget.

Markedets bedste brugerflade

Danfoss ECL tilbyder en professionel brugerflade, som er yderst simpel og let at betjene. Menuen er overskuelig og udført på dansk. Drejehjulet gør ECL enkel og let at navigere i.

Danfoss ECL Portal

Danfoss ECL 310 har mulighed for tilslutning til internettet. Med denne applikation kan man overvåge og styre ejendommens varme og varmtvandssystem via Danfoss ECL Portal.

Danfoss ECL Portal kan styres via computer, tablet og smartphone fra hele verden.

Spar penge med moderne overvågning

Vær sikker på optimal drift og energiudbytte med moderne overvågning af dit varmeanlæg, som gør det muligt at opdage fejl på anlægget og reagere, før det får økonomiske konsekvenser.

Systemet giver besked via sms, hvis der forekommer uregelmæssigheder i driften, så der hurtigt kan sættes ind, hvis der er behov for udbedring af skader eller udskiftning af reservedele.

FLD installerer og drifter overvågning af dit varmeanlæg. Vi servicerer en større ejendomsmasse i København og Storkøbenhavn, og vores lokalafdelinger er altid tæt på dig, og kan hurtigt rykke ud, hvis der opstår brud eller driftsforstyrrelser.

Med mulighed for døgnservice er du og dine beboere garanteret hurtig udbedring, selv hvis der sker skader udenfor almindelig åbningstid.

Viceværten har direkte adgang til overvågning af anlægget eller FLD kan varetage overvågningen.

Serviceaftale der sikrer, at alle holder varmen

En varmemesters værste mareridt: En hel ejendom fuld af frysende beboere. Heldigvis kan nyeste teknologi og en serviceaftale sikre, at alle kan holde varmen.

Når du har installeret Danfoss ECL varmestyring, kan du nemt overvåge driften af dit varmeanlæg på
din smartphone eller tablet.

Det er også muligt at tegne en serviceaftale med Finn L. & Davidsen A/S. Så varetager vi den daglige overvågning og reagerer, hvis systemet melder om fejl og driftsforstyrrelser. Vi kan hurtigt rykke ud til din ejendom, hvis der er tegn på driftstop eller andre uregelmæssigheder.

Vi kan via fjernbetjening foretage justeringer af dit varmeanlæg. Således sikres en daglig optimal drift og de lavest mulige driftsudgifter til vand og varme.

 

Hvem bruger serviceaftalen?

Alle kan benytte sig af en serviceaftale, som frigiver ressourcer til andre ting. Især større ejendomskomplekser eller ejendomme, der alene driftes af én person, har gavn af en serviceaftale, som sikrer daglig overvågning og kontrol med driften af ejendommen.

Hvis du er i tvivl om I bør have en serviceaftale, så kontakt os for en uforpligtende snak.

 

Vores afdelinger dækker hele Sjælland, så vi er altid tæt på dig.

Ring til os på 70 12 20 20

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig!

Kontakt os:

 

Lars B. Nielsen - Finn L. & Davidsen

Lars B. Nielsen

Energikonsulent, etageejendomme

larsn@fld.dk
20 10 14 85

Årlig bonus på 40.000 kr. for god afkøling

I 2013 udskiftede FLD varmecentralen hos Nørrebros Andelsboligforening. Det er noget, der kan mærkes på økonomien, for ejendommen har i dag opnået en samlet varmebesparelse på 20% og modtager årligt en bonus på kr. 40.000,- for en gennemsnitsafkøling på 53°.

Læs hele casen her